Gevinster 2019

På foreningens generalforsamling den 21. marts 2019 blev i alt 6 værker udloddet blandt medlemmerne. 2 af de udtrukne vindere fik mulighed for at vælge mellem to af en kunstners værker (henholdsvis 3 A/3 B og 6 A/6 B). (De 6 gevinster repræsenterede en samlet salgspris på 14.000 kr.) 

Læs om lodtrækningsproceduren sidst på denne side.

 

Klik på de enkelte fotos for en større gengivelse.

1 - Mogens Gissel: Uden titel, 1984, tempera på papir, indrammet 27 x 34 cm. 3.000 kr.
2 - Külli Suitso: "Et landskab", 2010, radering 7/15, indrammet 35 x 41 cm. - 1.800 kr.
3 A - Else Duedahl: Uden titel, 2018, tusch og akryl på papir, indrammet 53 x 44 cm. - 3.200 kr.
3 B - Else Duedahl: Uden titel, 2018, tusch og akryl på papir, indrammet 53 x 44 cm. - 3.200 kr.
4 - Steffan Herrik: "Ludoman", maleri på lotteriplade, indrammet 22 x 31 cm. - 1.400 kr.
5 - Steffan Herrik: "Bipolar Gumozo", radering, indrammet 33,5 x 34 cm. - 1.800 kr.
6 A - Vibeke Nørgaard Rønsbo: Blåmusling, farvepigment, tusch, oliekridt på papir, indrammet 44 x 53 cm. - 2.800 kr.
6 B - Vibeke Nørgaard Rønsbo: Blåmuslinger, farvepigment, tusch, oliekridt på papir, indrammet 44 x 53 cm. - 2.800 kr.

Om den årlige lodtrækning

Efter afvikling af den ordinære generalforsamlings dagsorden foretages en lodtrækning, der giver mulighed for erhvervelse af værker lavet af nogle af galleriets kunstnere. 

 

Bestyrelsen har bestemt følgende procedure for den årlige lodtrækning:

1)  Kun medlemmer med “fuldt medlemskab”  af Kunstforeningen Progres  kan deltage i lodtrækningen.

2) Alle fremmødte har ét lod i forbindelse med lodtrækningen af de første værker. Medlemmer, hvis lod udtrækkes, vælger i den rækkefølge de er udtrukket.

3) Ved udtrækning af gevinstloddet til det sidste værk deltager alle, såvel ikke-fremmødte som fremmødte – dog med undtagelse af de allerede udtrukne vindere. Vinder et ikke-tilstedeværende medlem, kontaktes vedkommende herom i ugen efter generalforsamlingen.