Kunsttur til Rendsburg/Büdelsdorf 2019

NordArt 2019 – International kunstudstilling

Lørdag den 31. august – søndag den 1. september 2019

Kunstwerk Carlshütte, Vorwerksallee, 24782 Büdelsdorf, Tyskland 

Turen var en ”kør-selv-tur”, hvor deltagerne selv sørgede for at bestille overnatning. Vi mødtes allerede fredag aften til fælles spisning, hvorefter hele lørdagen blev brugt på i fællesskab at se den omfattende udstilling - ude som inde. Et fantastisk dejligt sommervejr bidrog til at gøre oplevelsen af de mange store skulpturer i det smukke parkanlæg til en helt særlig god start på vores tur rundt i det enorme udstillingsområde.

NordArt er i areal særdeles omfattende. Udstillingen finder sted midt i Rendsburg i det tidligere Carlshütte jernstøberi (22.000 m2), ACO Wagenremise (hestevognsremise) (400 m2), den historiske park (80.000 m2) og offentlige områder i bydelen Büdelsdorf.

 

 

Siden 1999 har NordArt udviklet sig til at være en af de største udstillinger med nutidskunst i Europa. Udstillingen finder sted hvert år i sommermånederne og viser malerier, fotografier, skulpturer og installationer fra flere end 200 udvalgte kunstnere fra hele verdenen. 

Det særlige fokus i 2019 gjaldt Frankrig. I den såkaldte Länderpavillon var udstillingstitlen ”Some of Us” dedikeret til kvindelige franske kunstnere, som er født mellem sidst i 60’erne og starten af 90’erne, og som er blevet kendt i Frankrig og i udlandet.

NordArt 2019 bød også på særudstillingen „Nordtyske Realister“, og imponerende nye highlights fra Kina og samtidskunst fra Mongoliet.

Særudstillingen „Nordtyske Realister“
Carlshütte, Halle I. XI Jianjun (China) "Babylonian", wood, H: 750 cm
Carlshütte, Halle IV. Alexander Taratynov (Russia) "Painter and the Unknown" (after Ivan Kramskoi), Bronze
Carlshütte, Halle VI. DENG Guoyuan (China) "Noah's Garden II"