Kunstværker til udlodning

Gevinster 2014

 

I forbindelse med foreningens generalforsamling den 27. marts 2014 blev følgende værker udloddet blandt medlemmerne. (Gevinsterne repræsenterede en samlet salgspris på 11.300 kr. Indkøb: nr. 1-4) 

Alle udtrukne lodder var blandt de tilstedeværende.

1 Jens Chr. Jensen: Uden titel, lille skulptur i træ og metal, h: 21 cm, ø: 11,5 cm, 2.900 kr.
2 Lars Svanholm: Uden titel, 2011, radering. Indrammet, 42 x 52 cm, 1.800 kr.
3 Steen Kjær Jacobsen: Uden titel, 2013, motiv fra Drejø, akryl og blyant på lærred, 30 x 40 cm, 3.000 kr.
4 Pia Skogberg: “Venus i kjole”, 2013, radering i to farver på papir. Indrammet, 32 x 42 cm, 1.800 kr.
5 Steffan Herrik: “Lunatic Gumozo”, 2013, kobbertryk, uindrammet, trykmål 36 x 40 cm, 1.800 kr.

 

Om den årlige lodtrækning

Efter afvikling af den ordinære generalforsamlings dagsorden foretages en lodtrækning, der giver mulighed for erhvervelse af værker lavet af nogle af galleriets kunstnere. En oversigt over gevinsterne kan ses her på hjemmesiden.

 

Bestyrelsen har bestemt følgende procedure for den årlige lodtrækning:

1)  Kun medlemmer med “fuldt medlemskab”  af Kunstforeningen Progres  kan deltage i lodtrækningen.

2) Alle fremmødte har ét lod i forbindelse med lodtrækningen af de første værker. Medlemmer, hvis lod udtrækkes, vælger i den rækkefølge de er udtrukket.

3) Ved udtrækning af gevinstloddet til det sidste værk deltager alle, såvel ikke-fremmødte som fremmødte – dog med undtagelse af de allerede udtrukne vindere. Vinder et ikke-tilstedeværende medlem, kontaktes vedkommende herom i ugen efter generalforsamlingen.